Mindre alt-eller-intet, mere balance

Hvad er roklubben?

Roklubben er et online fællesskab til alle der gerne vil væk fra slankekure, overspisning, kropsskam og stress og hen i mod mere madro, kropsro og hovedro.

Fællesskabet er forankret i en Facebook gruppe hvor Katrine Gisiger laver oplæg hver mandag med et overtema (mad, krop eller hoved) og et undertema der er mere specifikt, med værktøjer, viden og frivillige challenges til medlemmerne. 

Hver fjerde uge er community-uge, hvor medlemmerne kan dele deres udfordringer, spørgsmål og succesoplevelser.

Mindre stress, mere autonomi

Hvem er det til?

Det er til dig der længes efter, at bruge livet på noget andet end at tælle kalorier, væmmes ved din krop og altid at skulle leve op til alle andres forventninger. 

Og til dig, der brænder for at ændre vores kultur til en, hvor dét at spise dessert, ikke er noget man skal gøre sig fortjent til, hvor kroppen ikke bare er et vedhæng, der bare skal se godt ud og hvor det ikke er sejt at slide sig selv ned for at passe ind.

MINDRE SKAM, MERE NYSGERRIGHED​

Det med småt

Medlemskabet i Roklubben købes som et abonnement her på hjemmesiden.

Det koster 250,00 (inkl. moms) i måneden. 

Når du køber medlemsskab betaler du kun for resten af måneden med det samme (så fx. 125 kr. hvis vi er i midten af en måned) og derefter bliver der trukket 250 kr. den 1. i hver måned.

Der er ingen bindingsperiode, så du kan opsige når som helst. Dette gøres ved at logge ind på din side (login får du efter køb) og klikke ‘opsig abonnement’. Så har du adgang til gruppen måneden ud og den vil ikke trække nyt beløb den 1. 

Efter køb, vil du modtage en mail med et link til Facebook gruppen. 

Klik på det og anmod om adgang til gruppen, så vil du blive lukket ind så snart vi kan (dette skal gøres manuelt per medlem, så giv os lidt tid)

Mindre tvang, mere frihed