Hjem / Oversigt / Kognitiv kostvejledning / Klippekort - Kognitiv kostvejledning hos Katrine

Klippekort - Kognitiv kostvejledning hos Katrine

5.000,00 kr
Klippekort - Kognitiv kostvejledning hos Katrine

Klippekort - Kognitiv kostvejledning hos Katrine

5.000,00 kr
beskrivelse

Kender du til...

 Frustrationer, dårlig samvittighed og selvbebrejdelse når det handler om mad og vægttab?

 At have prøvet samtlige slankekure, principper og metoder for at tabe dig men endt med at tage det hele på igen?

 At spise når du er ked af det, vred, træt, stresset, ensom eller keder dig?

 Følelsen af uoverskuelighed når det handler om vaneændringer, vægttab og en sund livsstil?

 At have en periode med høj motivation og regler for, hvad du skal og ikke må spise – med en efterfølgende periode med overspisning og følelsen af ”så kan det også være lige meget”?

 At planlægge din spisning og smug-spise, når du er alene af frygt for, at andre dømmer dig?

 Følelsen af sukkerafhængighed og tanker om sukker, der fylder meget?

... Så er kognitiv kostvejledning lige noget for dig!

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -   

Jeg er professionsbachelor i ernæring og sundhed og hjælper kvinder og mænd til mindre overspisning, mere motivation og mindre ''madstress''. Læs mere om mig her

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Find ud af, om kognitiv kostvejledning med Katrine er noget for dig - bliv ringet op til en gratis og uforpligtende samtale om dig og din situation

Bliv ringet op af Katrine

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -   

Praktisk information

 Varighed: 45-60 minutter pr. session

 Pris: 5000 kroner for fem sessioner (klippekort). 1500 kroner per session hvis du køber enkeltsessioner. 

 Hvor: Online (du får et link i en mail til et online rum) eller på adressen Nomad Workspace, Blegdamsvej 6, 2200 København N

 Hvornår: Tiderne ligger hver tirsdag og torsdag mellem 10.30-19.00

 Hvordan: Når du enten har snakket med mig eller købt klippekort, sender jeg link til onlinebooking. Her kan du selv vælger tider og slette dem igen, hvis de ikke passer alligevel (indtil 48 timer før).

 Afbudspolitik: Afbud eller rykning af tid skal ske senest 48 timer før den planlagte session. Hvis ikke dette opfyldes, koster det fuld pris eller 1 klip.

 Kontaktkatrine@katrinegisiger.dk - Eller udfyld kontaktformularen

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -   

Det siger andre...

''Da vi mødtes sidst i slut november, var jeg lige blevet sygemeldt med stress og havde brug for at tale hele min situation igennem med dig. Selv om jeg ikke havde været hos dig i et lille år, rev du en dag ud af din travle kalender og tog mig ind hurtigst muligt, og til trods for den lange pause kunne du stadig huske hele mit forløb, og hvad jeg har været igennem.


Jeg har aldrig været til dit foredrag, men jeg har heller aldrig været hos dig, hvor jeg ikke har følt mig set. Faktisk er du et af de mennesker, jeg føler mig allermest set af, og som har været allermest nærværende i de svære samtaler. Du anerkendte min situation, udfordringer og mine kvaliteter, da jeg følte mig helt fortabt og alene. 
Der har aldrig været noget, der var for stort eller for småt til at blive talt om hos dig. Tusinde tak for det, virkelig. 

Hele “stress-forløbet” bliver for langt at beskrive, men jeg overgav mig og slap ALLE mine regler og restriktioner og ventede og så på, hvad tiden ville bringe mig, og det kunne jeg takket være den værktøjskasse, som jeg har fået hos dig. Jeg var aldrig blevet klar til at gå ind i denne proces, hvis det ikke havde været for mit forløb hos dig. 

I dag er jeg på den anden side af min stressperiode og er tilbage på fuldtid efter en sygemelding på 3 måneder. Jeg er sikker på, at jeg stadig ikke var tilbage, hvis ikke det havde været for mit forløb hos dig. Forresten kom jeg igennem uden overspisninger og er stoppet med at tælle, hvornår jeg sidst har haft en overspisning, da det begreb næsten ikke er eksisterende i min ordbog længere. Jeg har også tabt 10kg uden, at jeg lagde mærke til det. Og hvem havde troet, at det nogensinde kunne ske? 

Det ser så nemt ud, når det står skrevet, men du kender mig og ved, at det har været alt andet end nemt.
Det er tæt på umuligt at beskrive den store forskel, du har gjort for mig og mit liv.
I dag har jeg det bedre, end jeg nogensinde har haft, fordi du har hjulpet mig med at indse, at jeg er en boss-ass-lady i mit eget liv med et kæmpe gå-på-mod, og at jeg er lige, som jeg skal være. Du har hjulpet mig til at være vanvittigt stolt af mig selv og til at være klædt på til livets ups and downs. 

Du har virkelig en speciel plads i mit hjerte, og tak er er fattigt ord. Men tak fordi du så mig. 
De største knus fra mig.’'


Sidsel, 26

_____

Den anden dag spiste jeg en pose slik til aftensmad helt uden dårlig samvittighed, selvbebrejdelser, skam, ledende videre til overspisning men simpelthen bare fordi, at det var det, jeg havde lyst til. 

For første gang i 25 år har jeg fået et afslappet forhold til mad og krop takket være Katrine.
I morges da jeg stod på vægten, sagde den 98kg. Da jeg startede med kognitiv kostvejledning hos Katrine, sagde den 112kg. I dag foran spejlet tænkte jeg: "Jeg er da pænt slank og virkelig lækker". 
Mad, vægttab og krop har altid fyldt meget, og jeg har prøvet ALLE kure, personlig træning, bootcamp, været meldt ind i motionscenter mange gange osv. Det virkede som slankekure, imens det stod på, men den klassiske er at tage det hele på igen og mere til, og det skete også for mig.  Det meste af min vågne tid har jeg brugt på at tænke på mad og vægt. 

Jeg har nu haft 9 vejledningstimer med Katrine, og det er de bedste penge, jeg nogensinde har spenderet. 
Da jeg startede, var jeg langt nede psykisk og mentalt og kunne på ingen måde overskue mit eget liv og søgte trøst ved at spise. 

De første gange med Katrine brugte jeg til at læsse al min frustration og stress af. Lidt efter lidt gav hun mig redskaber til at komme igennem min hverdag og faktisk være glad, når jeg gik i seng om aftenen. 
Hvordan vi nåede til, hvor jeg er i dag, ved jeg faktisk ikke.

Jeg har aldrig haft det bedre, spiser lige det, jeg har lyst til, og mad og krop fylder meget mindre end før, og jeg glædes hver dag. Jeg taber mig uden anstrengelser, og når jeg ikke gør, er det også fint. 
Kære Katrine, tusinde tak, du har reddet mig fra mig selv, du er jo min engel.

Jeg er lykkelig og i vatter. Jeg sender mine bedste anbefalinger. 
Tusinde knus
____
Jeg vil sindssygt gerne hjælpe andre! Jeg har derfor brugt det meste af mit professionelle og private liv på at gøre netop dette - støtte og hjælpe andre. 

Men et eller andet sted på vejen glemte jeg mig selv. Jeg opdagede det bare først, da jeg  gradvist fik flere og flere mavesmerter, tog 35 kilo på, og begyndte at græde i smug.  
Sammen med Katrine har jeg startet en rejse, hvor jeg er blevet en hel del klogere på mine ressourcer og begrænsninger.

Min rejse er slet ikke slut endnu - faktisk tror jeg, at den kommer til at vare hele livet, men jeg er så taknemlig for, at Katrine blev og er en del af den.
Uden kostplaner og træningsplaner viser hun mig de små skridt og deres betydning. Hun giver mig mulighed for at grine og græde.

Med andre ord, så giver hun mig ro og plads til at være mig med alt, hvad det indebærer. 

5 timer sammen med Katrine har givet mig:
- Ordene til at sige fra, når jeg får sagt ja til for meget
- Modet til at sætte grænser 
- Forklaringerne, som jeg skal bruge, når folk ikke forstår, at mine tanker og følelser påvirker min adfærd og mine spisemønstre. En kostplan eller folks velmenende råd virker derfor ikke for mig, da den/de ikke ændrer mine tanker og følelser. 
- Lysten til at træne. Jeg har faktisk trænet næsten hver dag, siden at jeg mærkede lysten til at træne første gang. Sammen med Katrine fandt jeg nemlig ud af, hvordan jeg passer på lysten og motivationen.
- Færre og færre mavesmerter
Jeg er fyldt op af taknemlighed! Og kan kun give Katrine de bedste og kærligste anbefalinger. 

- Christine, 32 år 

Hver gang jeg har haft en samtale med Katrine, så er jeg ALTID blevet klogere på mig selv. Jeg startede ved Katrine pga. overspisning. Her fandt jeg ud af, hvorfor jeg overspiser, og hvad der kan lede til, at jeg overspiser.
F.eks. når jeg ikke får sagt fra over for andre og pleaser dem, når jeg undertrykker mine følelser – særligt vrede og det at være ked af det. Katrine har hjulpet mig i processen og fået mig til at forstå, hvorfor det er vigtigt ikke at lægge låg på mine følelser. Jeg har fået større egenomsorg.
Det er gået op for mig, hvor meget jeg har levet efter `burde-reglen´ og ikke efter `hvad-har-jeg-lyst-til-reglen´. Mit liv er blevet bedre, efter at jeg gør, hvad jeg har lyst til og ikke, hvad jeg føler, at jeg bør gøre.

Jeg har lært, at jeg har været meget ydrestyret, men med Katrines hjælp har jeg lært ikke at lade mig styre af andre og deres meninger. Jeg er blevet bedre til at lytte og mærke efter indeni og handle derefter. Jeg er blevet bedre til at tage styringen i mit eget liv.

Jeg mester ikke alle tingene 100% endnu, men jeg er godt på vej med Katrines hjælp.
Jeg kan kun anbefale Katrine. Hun er så kompetent til sit arbejde! Hun er sød og virkelig lyttende og stiller de helt rigtige spørgsmål.
-Anonym