Og nu vil jeg være helt ærlig: At lave podcast er spændende, men også noget der er svært. Meget svært.
Jeg har altid kæmpet og kæmper stadig med min perfektionisme.
Den siger, at jeg skal gå ind og lytte alle episoderne igennem og fjerne alt, der er … well … uperfekt.
Der er gamle afsnit med dårlig lyd, afsnit hvor jeg siger ting, jeg ikke længere mener, afsnit jeg ikke synes blev særlig gode osv.
Men hvis jeg skulle lave for-interviews og for-undersøgelser af gæsten, planer for indhold og rækkefølge og få mig en uddannelse i lyd, så var der ingen podcast (puha, den erkendelse er svær).
Jeg har brugt reklamepengene til at lyd-optimere de gamle afsnit, jeg låner nu professionelt udstyr og har en lydmand, der gennemgår afsnittet inden, OG jeg har fået lidt mere styr på det hele (det tog kun cirka 100 afsnit ;)). Derfor føles det både pinligt og sårbart at have alle mine fejl liggende til offentlig skue (offentlig lytning?) – men det er også vigtigt. Det er jo det, det hele handler om (og deraf navnet): At bryde med perfektheds-præstations-forventnings-presset, som modarbejder, forstyrrer og ødelægger.
Alligevel er der altså 25.000 downloads om måneden, så der må være en del derude der har lært at rumme mere af det uperfekte. Thank God for det (og tak for støtten!).
God lytning :)