Hjem / Blog / Tagget: Stress
Filtrer efter tag:

Indlæg tagget "Stress"

Sofareglen (hjælp til overspisning)

Overspisning har mange årsager.
En af dem er den stressende dårlige samvittighed, der hver aften siger, at du ikke må slappe af, før du har ordnet det hele. 

Alt det du burde

Måske kender du det, at når først du har sat dig i sofaen, efter en lang dag på arbejdet, så er din krop som cement. Du kan ikke rokke dig ud af stedet, trods utallige tanker om at du skal motionere, rydde op eller lige få lavet det sidste arbejde.

Så kan du så ellers sidde der med den store hammer og dårlige samvittighed over alt det du burde - uden at gøre det, men også uden at slappe ordentligt af og lade op til næste dag.
En irriterende ‘’mellemstation’’, som et tog der holder mellem to stationer, der skaber unødig stress, som man kan spise for dulme eller flygte fra.

Dét er en situation der skaber god grobund for overspisning, for enten at forsøge at få energi til at klare resten af pligterne, for at dulme stressen af alt det du føler dig tvunget til eller for at dulme skammen over føle dig doven, svag og forkert over det du ikke får gjort.

overspisning, vægttab, sundhed

Sofareglen

Prøv at indføre ‘’Sofareglen’’, som siger at når først du har sat dig, så du ikke gøre flere pligt-handlinger for i dag. Det vil sige at du må gerne tage ned at træne direkte efter arbejde, du må gerne komme ind af døren, smide dine ting og gå ud at gå en tur eller gøre rent og du må gerne arbejde ved bordet.
Men når først du har sat dig i sofaen, så er det slut. Så står den udelukkende på genopladning til næste dag, uanset hvor meget du nåede.

Du vil sikkert have tusind protesterende tanker, som siger at det kan man da ikke, det må man ikke eller det går ikke, men ved du hvad der ikke går?

  • At du igen og igen oplever overspisning, på grund af drænende, indre konflikter, så din indre fortælling om hvor dum du er, bliver bekræftet. 
  • At afkobling, ‘’mig-tid’’ og afslapningshygge bliver nedprioriteret, for så går du mere og mere i minus.
  • At du kører død af det uendelige hamsterhjul, for så kan du slet ikke være noget for nogen.

Du skal holde fri

Det er faktisk helt lovligt at lave et krav om at du skal have lov at holde fri - endda flere timer hver eneste dag. Også selvom ''the new normal'' er, at være i gang konstant.
Det kræver nok at du sætter barren ned for hvad du skal gøre og nå og ordne hver dag, for at du føler, at det er nok og accepterer de ting der må nedprioriteres, for at du har tid til at flade ud. 

Jeg ved at det kan være skræmmende og svært, men måske du er klar til at se frygten i øjnene, tage magten tilbage og bryde ud af ‘’aldrig-godt-nok-infektionen’’ der hærger vores samfund.
Det er trods alt dig der bestemmer, i dit liv.