Hjem / Blog / Tagget: følelsesmæssig spisning
Filtrer efter tag:

Indlæg tagget "følelsesmæssig spisning"

Branden (hjælp til følelsesmæssig overspisning)

Branden (hjælp til følelsesmæssig overspisning)

Overspisning har mange årsager, en af dem er ubehagelige følelser.

Hvad er følelsesmæssig overspisning?

Du har måske hørt ordet ’trøstespisning’, som dækker over at man søger trøst i maden, når man er ked af det. Men følelsesmæssig overspisning er meget bredere end det.

Det kan være at spise, når man er frustreret, irriteret eller vred, når man skammer sig (fx over sin krop), når man føler sig magtesløs, når man er stresset, når man oplever angsten for, at andre synes noget dårligt om en, bliver forskrækket, skuffet, ærgret, jaloux osv.

Jeg har valgt at brede følelsesmæssig spisning mere ud, til at det ikke kun er følelser, men også andre former for ubehag, der kan dulmes med mad. Det kunne være træthed, kedsomhed/rastløshed og smerter.

Og når jeg siger mad, så mener jeg også søde sager, snacks, sodavand og vin.

Det er meget svært at arbejde sig ud af følelsesmæssig spisning, men jeg vil gerne dele et af de værktøjer jeg bruger (’’branden’’).
Bare husk at det ikke er så simpelt som det lyder - jeg har hele forløb som udelukkende handler om at lære at bruge det værktøj, til at tage magten over maden, det hele sker altså ikke over night.

Branden

Når man skal slukke en ildebrand, er der overordnet tre steps

  1. Først skal du vide at der er en ildebrand i gang, ved fx at lugte røg eller høre en brandalarm.
  2. Så skal du finde ud af hvor den er, hvor stor den er og hvad der er ild i, så du bedre kan vurdere hvilken form for brandslukning der er bedst i situationen, fx vand, brandtæppe eller pulverslukker.
  3. Til sidst kommer selve brandslukningen.

Hvis vi nu leger, at ubehag er en indre ildebrand, så er mad brandslukningen.

Det behøver ikke at være et problem, altså man kan have det fint med det, men for mange er der konsekvenser som ekstra kilo, øget ’usundhed’ og dårlig samvittighed (skam). Dårlig samvittighed er en ny ildebrand, som leder til mere mad som brandslukning, som giver dårlig samvittighed og sådan kan det blive ved.

Hvordan bruger man ’’branden’’ som værktøj ift. spisning?

Lad os prøve at lave de samme tre trin, bare for de indre ildebrande i stedet.
Så vil den hedde:

  1. Opdag (’’brandalarmen’’) - Der skal være noget der fortæller dig, at der er noget ubehag (’’indre ildebrand’’) i gang. Det er fuldstændig nødvendigt for selv at tage styring.
    Det kunne fx være sukkertrang eller tanken ’’Jeg skal liiige skal have et eller andet’’.
  1. Analyser (lede efter branden) - Så skal vi finde ud af, hvad det er for noget ubehag, for der er stor forskel på, hvad behovet er, når du skammer dig ift. når du er vred, når du er træt ift. at du keder dig.
    Der kan du både prøve både at finde selve ubehaget, men evt. også en trigger. En trigger er det, der har startet ubehaget - fx en kommentar, en handling eller en mail.
  1. Handling (’’brandslukning’’) – Så er det om at finde ud af hvad du skal gøre nu. Og det er her det bliver rigtig svært, for når først den indre ildebrand er i gang, er der panik, ligesom der ville være, hvis det var en rigtig brand. Så der er meget lidt kapacitet og tid til at gøre noget som helst andet end det du er vant til som kunne være slik, chips, cola eller rødvinen.

Hvordan kunne andre ’’brandslukninger’’ se ud, end at spise?

Det er her det bliver rigtig svært, for der er så vanvittig mange slags brandslukninger, og man skal finde sine helt egne. Når jeg har klienter, så gør jeg, hvad jeg kan for, at de selv finder frem til, hvilke handlinger de gerne vil øve sig på, og det er mit job at hjælpe dem til selv at se, hvilke fælder der kunne være, hvilken modstand der er i det, og hvad der kan gå galt, så de er forberedt med strategier, når det sker.

Så se forslagene her som inspiration, og ikke nogen, der dikterer hvad du burde:

Vrede – En form for afreagering, fx en gåtur, at skrive, slå i puden, brokke sig eller synge højt i bilen.

Ked af det – At græde, få trøst (fx en snak eller et kram), lægge sig under dynen 

Angst – Vejrtrækningsøvelser, rolig musik, snakke med det indre barn der er bange

Kedsomhed/Rastløshed – Krea-hobby som håndarbejde, puslespil, bøger 

Skam – At blotte sig, ved at sige det højt eller vise det frem, som man er bange for at andre opdager

Det lyder da meget nemt, så jeg skal bare gøre noget andet end at spise?

Der er så mange fælder i processen. Fx at tænke at det er nemt, for det leder til at du undervurderer hvad det kræver og dermed bliver skuffet og vred på dig selv (ny ildebrand, ond cirkel).
Det er også en fælde at tænke at du skal gøre noget andet end at spise, for så bliver maden forbudt og der kan komme trodsreaktion.
Andre fælder er at tro at sammenligne sig med andre, utålmodighed, vægttabsfokus, at vente på at omverdenen forstår, kun at gå efter handlinger der distraherer i stedet for at opløse følelserne og at tage munden for fuld. 

Det hele bliver lettere med hjælp, uanset hvor sælger-agtigt det må lyde.
For når man sidder i det selv, er det hele flettet sammen i et kaos af tanker, følelser og kropsfornemmelser og det at have en udefra der kan bevare overblikket, afklare, guide og holde fokus, kan være altafgørende for hvor længe det tager (og hvordan du har det undervejs).

Du kan starte med at eksperimentere selv, evt. læse min bog om værktøjer til overspisning og så kan du overveje at tage et forløb kognitiv kostvejledning til at komme resten af vejen - altså til du ''kan selv''.