Hjem / Blog

Blog - Blog

Filtrer efter tag:

Hvad er overspisning?

Hos os er overspisning defineret som: ''at spise noget du efterfølgende har dårlig samvittighed over''

Dvs. det kan være overspisning at spise en stor mængde chokolade eller en hel pizza, men det kan også være overspisning at spise ét stykke slik eller en portion skyr, som du synes var for stor.

Det er altså ikke (hos os) defineret ud fra hvad eller hvor meget - du kan nemlig også spise en hel brunch buffet eller tre portioner aftensmad, som ikke er overspisning, hvis du har det fint med det.

overspisning

Den officielle definition

Den officielle definition (ud fra det diagnosesystem vi bruger i Danmark som hedder ICD-10) hedder at det både skal være ’’en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder’’ og at der skal være ’’ En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

Så burde vi jo definere overspisning ud fra de kriterier, men jeg har oplevet utallige klienter have spist en lille mængde af noget de anså som værende en forkert fødevare eller en for stor mængde af noget de anså som værende en rigtig fødevare og have præcis samme reaktion. Reaktionen er typisk ubehagelige tanker og følelser (dårlig samvittighed, skam, selvbebrejdelse) og konsekvenserne er typisk endnu mere spisning, enten direkte efter, eller indirekte i form af at der først er et forsøg på en restriktiv periode eller kur, først.

Derfor arbejder vi ikke med at det er mængden der definerer om det er en overspisning eller ej.

I forhold til at føle at man mister kontrollen, så giver det for mig mening, hvis det skal forstås som at efterreaktionen er medregnet som en del af processen, da det som regel først er efter spisningen, at man ’’vågner op’’ og føler, at man ikke havde kontrol over hvad der skete.

Det kan føles som at være ’’to personer’’ – den ene den der nyder spisningen og den anden den der skælder ud bagefter. To personer som ikke forstår hinanden og som er dybt uenige, når det kommer til hvad der er bedst at gøre.

Tvangsoverspisning (BED)

Overspisning findes i mange forskellige grader og er det slemt nok, er det en spiseforstyrrelse der på engelsk hedder ’’Binge eating disorder’’ (BED) og på dansk ’’Tvangsoverspisning’’.

Kriterierne for BED er:

A. Gentagne episoder med overspisning.

B: Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

  1. At spise meget hurtigere end normalt.
  2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.
  3. At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.
  4. At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.
  5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C: Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

D: Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

E: Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa og forekommer ikke kun som en del af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa.

Hvilken hjælp er der?

Der er på nuværende tidspunkt ikke meget hjælp at hente med tilskud fra det offentlige, men i min virksomhed tilbyder kognitiv kostvejledning, som netop er lavet til at hjælpe til mindre overspisning.

De fleste af vores klienter er ikke ’’syge nok’’ til at de har en decideret spiseforstyrrelse, men har en grad af overspisning som modarbejder et vægttab og som tærer på dem psykisk.

Har du BED (eller bulimi), så skal der først tages en snak om forløbet vil være hjælpsomt for dig eller om du skal sendes videre (vi tager ikke i mod nogen med anoreksi).

Du kan læse mere om kognitiv kostvejledning her: https://katrinegisiger.dk/collections/personlig-vejledning

Sofareglen (hjælp til overspisning)

Overspisning har mange årsager.
En af dem er den stressende dårlige samvittighed, der hver aften siger, at du ikke må slappe af, før du har ordnet det hele. 

Alt det du burde

Måske kender du det, at når først du har sat dig i sofaen, efter en lang dag på arbejdet, så er din krop som cement. Du kan ikke rokke dig ud af stedet, trods utallige tanker om at du skal motionere, rydde op eller lige få lavet det sidste arbejde.

Så kan du så ellers sidde der med den store hammer og dårlige samvittighed over alt det du burde - uden at gøre det, men også uden at slappe ordentligt af og lade op til næste dag.
En irriterende ‘’mellemstation’’, som et tog der holder mellem to stationer, der skaber unødig stress, som man kan spise for dulme eller flygte fra.

Dét er en situation der skaber god grobund for overspisning, for enten at forsøge at få energi til at klare resten af pligterne, for at dulme stressen af alt det du føler dig tvunget til eller for at dulme skammen over føle dig doven, svag og forkert over det du ikke får gjort.

overspisning, vægttab, sundhed

Sofareglen

Prøv at indføre ‘’Sofareglen’’, som siger at når først du har sat dig, så du ikke gøre flere pligt-handlinger for i dag. Det vil sige at du må gerne tage ned at træne direkte efter arbejde, du må gerne komme ind af døren, smide dine ting og gå ud at gå en tur eller gøre rent og du må gerne arbejde ved bordet.
Men når først du har sat dig i sofaen, så er det slut. Så står den udelukkende på genopladning til næste dag, uanset hvor meget du nåede.

Du vil sikkert have tusind protesterende tanker, som siger at det kan man da ikke, det må man ikke eller det går ikke, men ved du hvad der ikke går?

  • At du igen og igen oplever overspisning, på grund af drænende, indre konflikter, så din indre fortælling om hvor dum du er, bliver bekræftet. 
  • At afkobling, ‘’mig-tid’’ og afslapningshygge bliver nedprioriteret, for så går du mere og mere i minus.
  • At du kører død af det uendelige hamsterhjul, for så kan du slet ikke være noget for nogen.

Du skal holde fri

Det er faktisk helt lovligt at lave et krav om at du skal have lov at holde fri - endda flere timer hver eneste dag. Også selvom ''the new normal'' er, at være i gang konstant.
Det kræver nok at du sætter barren ned for hvad du skal gøre og nå og ordne hver dag, for at du føler, at det er nok og accepterer de ting der må nedprioriteres, for at du har tid til at flade ud. 

Jeg ved at det kan være skræmmende og svært, men måske du er klar til at se frygten i øjnene, tage magten tilbage og bryde ud af ‘’aldrig-godt-nok-infektionen’’ der hærger vores samfund.
Det er trods alt dig der bestemmer, i dit liv.