Kontakt mig her:
Der er to kategorier: Overspisning og fakta
I kategorien overspisning får du værktøjer og metoder til, at begynde arbejdet med overspisning på egen hånd og i kategorien fakta, får du fakta der hjælper dig med at få ryddet op i misinformation om sundhed.
Jeg er ikke ligefrem en haj til at skrive blogindlæg, det bliver let uoverskueligt for mig. Men jeg har nemmere ved at skrive opslag på sociale medier, så jeg fandt på noget der slår to fluer med ét smæk: Jeg laver mine opslag til indlæg! På den måde er opslagene nemme at finde og gemme og jeg skal ikke spilde en masse energi på at prøve at overtale mig selv til at skrive. Derfor er de også lidt kortere end almindelige blogindlæg.
God læsning
Der er ofte nogle ting, der styrer vores adfærd, som er enormt svære at arbejde med – IKKE fordi, at de er svære at ændre.Men fordi at de at de er svære at erkende som reelle årsager til, at man gør, som man gør.Hjernen siger, at det er åndssvagt, latterligt eller at det er en dårlig undskyldning og det skaber skam og overspisning.Det gode er, at det svære er overstået,
Sundhedsstress. Det lyder paradoksalt, ikke? For stress er jo usundt.Men det er desværre en utilsigtet konsekvens af:– At der er så meget fokus på sundhed på en “one size fits all”-måde– At der spredes forkert information om, hvad der er sundt/usundt– At sundhed i større og større grad handler mere om at være “rigtig” end helbred og trivsel (så man vil tabe sig, spise sundt eller dyrke motion for, at
“Normalvægtig” betyder IKKE: – sund – rigtig … eller normal. Sund: Du kan ikke aflæse din sundhed på BMI-skalaen. WHAT????? HVA´????? HVAFFORENFISK???? Nope. Du kan være slank og usund, og du kan være tyk og sund (og vice versa), det afgøres af livsstil, genetik, økonomi, selvopfattelse osv. Rigtig: BMI siger ikke noget om rigtig og forkert. Du er rigtig, uanset hvor helvede du ligger på den lorteskala. Det er et
Svaret er ja. Men! En højere fedtforbrænding har praktisk talt INTET med vægttab at gøre. “Whaaaaat??” Ja, I know. Det lyder da ellers som en klokkeklar logik: En højere FEDTforbrænding må da forbrænde dellerne på kroppen hurtigere?? Desværre 😔 Jeg er ked af at være den dumme kælling endnu engang. Og jeg forstår 180% det brændende ønske om at finde nogle nemmere måder, smutveje, effektiviseringsstrategier osv., når det kommer til
“Hvis ikke jeg kan gøre det perfekt, så kan det også bare være lige meget” 🤯 Er det noget, du genkender? Og kan du måske se, at alt-eller-intet-tankegangen skaber store problemer for dig? Det mest klassiske eksempel er nok at sætte sig for ikke at spise noget sukker. Så kommer du til det alligevel, og når du har spist lidt, kan du lige så godt spise resten – efterfuldt af
Vi har altid fået tudet ørene fulde med, at overvægt er usundt. Og at overvægt bestemmes af BMI, så hvis du er på 25 eller derover, så er du usund 🤯 Og ja, det kan da godt se sådan ud, for hvis man kigger på forskningen, så kan man se, at der er mange af dem, der udvikler sygdomme og dør for tidligt, som er overvægtige. Men! Hvad hvis man
For nylig havde jeg en ny klient, som sagde, at hun godt vidste, at det lød mærkeligt, men at hun troede, at hun var bange for sult. Hun sagde også, at alle andre jo ikke er det, så jeg spurgte, hvordan hun vidste det. Det er nemlig noget, som jeg har hørt uendelig mange gange og arbejdet med i størstedelen af mine forløb. Der er to dele af sult: Den
Til mine foredrag om følelsesmæssig spisning er der ofte en, der rystende og nervøs siger “ensomhed”, når jeg spørger efter følelser, der kan spises på. Så snart ordet er sagt, så er det, som om resten af publikum ånder lettet op. Jeg ved godt, at det er tabubelagt og enormt svært at snakke om, men jeg lover, at øvelse gør mester! Det er også svært at lytte på, fordi der
“Det er som om, at der er noget andet, der tager over, når jeg går i gang med at spise”. “Det er ligegyldigt, hvor meget jeg prøver at stoppe mig selv, fortælle mig selv at det skal jeg ikke eller virkelig gerne VIL stoppe”. “Bare lige ét stykke mere, én bid mere, en lille portion mere”. “Jeg ved udmærket godt, hvordan jeg får det bagefter”. “Jeg kan endda ofte mærke,
Du kender sikkert ikke til at lægge chokoladen nederst i kurven i supermarkedet og grøntsagerne øverst og spise chokoladen i bilen på vejen hjem (men selvfølgelig skille dig af med beviserne, så ingen finder ud af det). Eller at spise i køkkenet derhjemme, uden at kæresten ser det, og sørge for, at slikpapiret ligger under noget andet i skraldespanden. Eller at glæde dig til at skulle være alene hjemme, for
