Hvordan er det blevet sådan, at man, uden nogen som helst løfter et øjenbryn, kan sælge vægttab som noget det giver mere overskud i hverdagen??

Det er vitterligt at du pludselig skal bruge en masse EKSTRA energi på at tænke på mad, planlægge alting, købe det rigtige ind, lave mad, mealpreppe, følge kostplanen/tælle kalorier/veje din mad/analysere for ernæring/følge reglerne, vaske op, lave og huske madpakke, købe remedier, sætte dig ind i alle mulige øvelser, træne flere gange om ugen, være øm i hele kroppen så alt er hårdere, håndtere dilemmaer (fx sociale begivenheder), slå dig selv i hovedet når du “falder i”, vurdere din dag om aftenen osv osv osv.

SAMTIDIG med at du ikke længere får mentale penge ind fra de søde sager, du kan ikke bestille takeaway så du slipper for alt bøvlet omkring mad og de timer du havde til at lade op er væk fordi de skal bruges på vægttabshandlinger.

Hvis vi snakker mental økonomi, så er det fuldstændig omvendt, altså noget som TAGER dit overskud (eller, ofte gør det mentale lån endnu større).

Jo jo, man er helt høj i starten fordi man bliver tyndere (og hvem vil ikke være det 🙄) så det føles som om reklamen holder hvad den lover – indtil “RKI” truer med “den ikke går længere, du må “nøjes” med at tage dig af dine børn, gå på arbejde, holde hus, være i parforhold osv.”

Det holder ikke, at snyde andre mennesker på den måde og det er virkelig lavt at bruge den ting som de fleste drømmer om mere af (overskud) på at sælge noget der dræner. 🙄

Det samme med at udnytte kvinder, hvis pleasergen har smadret dem, ved at sælge vægttabet som “selvforkælelse”.

“Er du der altid for alle andre, men glemmer dig selv?” “DU skal have det godt.” “Nu er det DIN tid” (“og her har du så et projekt du er dømt til at fejle i, men som du bare vil bebrejde dig selv for”)🤮

Der er ikke mere overskud at få, ingen magiske tricks eller “bare lige fem kilo mindre”-løsninger.

Du kan skrue ned for eller fjerne mentale udgifter (som måske endda ender med at du kan vælge indtægter til) men overskud er begrænset, ligesom tid og penge.
Punktum!