Jeg stødte lige på den her i Netto og kom i tanke om en oplevelse.
Dengang jeg var sundhedsskribent hos Carrotstick for 7 år siden var vi i sommerhus.
Jeg blev for første gang introduceret til kokossukker og fordi jeg havde fået at vide, at det var sundere end almindelig sukker, måtte jeg godt spise det (ift. de tusind regler jeg havde for mig selv).

Jeg blev fuldstændig hypnotiseret, da jeg smagte det.
Pludselig kunne jeg ikke være en del af samtalen.
Hver eneste fiber i min krop og tanke i min hjerne var tunet ind på det lækre sukker, som jeg spiste med peanutbutter.

Jeg prøvede at holde øje med de andre for ikke at tage for mange gange i forhold til dem, men kunne ikke holde “tempoet” uanset hvor hårdt jeg prøvede.

Det blev så voldsomt at de andre begyndte at bemærke det og prøvede at snakke med mig, tage lidt pis på det og sådan.
Men jeg var fortabt.

Jeg havde så længe forbudt mig selv sukker, at det var som fuldstændig magiske mundfulde jeg kunne blive ved med for evigt. Det føltes som at jeg aldrig nogensinde ville kunne stoppe igen og tænkte, at der måtte være noget galt med mig. De andre kunne jo sagtens være “normale”, bare spise lidt og ellers ikke rigtig være optaget af det.

Det udviklede sig til tvangsoverspisning og jeg ville sådan ønske, at jeg dengang havde vidst at det var en spiseforstyrrelse (BED). Så havde jeg nok ikke haft så dyb skam omkring ikke at kunne “styre mig”.

I dag er jeg så vanvittig taknemmelig for, at jeg endte med at gå ned med stress og derfor gå i terapi.
Nu er der kontakt til mine sanser fordi, at reglerne sluppet, så jeg mærker jeg er mættet og ikke har lyst til mere af det søde efter et par stykker. Dét er “madro” for mig.

Jeg håber, at der kommer mere fokus på det så flere forstår, at det ikke handler om rygrad eller svaghed og finder ud af hvor normalt det er, selvom det føles så ensomt.

Og jeg håber du ved, at der er hjælp at hente hvis du begynder at få symptomer på overspisning (hvis du ikke er tryg ved mig, er der andre jeg kan henvise til, opslaget var ikke ment som en reklame), for det er SÅ meget bedre at have en på skulderen med støtte og forståelse, i kampen for et afslappet forhold til mad 🌸