Forestil dig, at motivationen til at dyrke motion har været et stort, livligt bål da du var lille.

Du løb rundt i haven, klatrede i træer og legede fange – helt uden at tænke i at forbedre din kondition, få stærkere arme eller at blive tynd.

Det store bål kunne godt tåle regnvejr og blæst – hvis du skrabede knæet græd du og løb videre.

Gennem livet har bålet fået dårligere og dårligere kår, så det er blevet til en lille flamme som går ud af den mindste vind eller regndråbe.

Det er der hvor det kan være nok så vigtigt at træne pga. smerter, sundhed eller vægttab, men ingen lokkemidler, bønfaldning eller trusler virker til at få dig afsted (eller også er det kun midlertidigt).

For at få bålet stort og stærkt igen, så skal der passes på det.

Den lille flamme skal afskærmes fra al blæst og plejes meget nøje, ift. ilt, kvas osv.

Det betyder, at det i starten skal være aktiviteter der ikke koster en masse overskud, dvs. er velkendt, ikke for tidskrævende og er forbundet med noget rart (leg/ro/socialt osv.).

Det kan være svært fordi, at der hersker en “aldrig-godt-nok”-mentalitet, så du vil synes du skal gøre mere/andet end de ting, fx få pulsen op, gå 10.000 skridt eller lave styrketræning.

Derudover skal man passe på med, at blæse flammen ud, ved fx. at der mærkes en lille lyst til at lunte en tur i solen og PLUDSELIG er tankerne i gang om at du skal løbe fast tre gange om ugen, én lang tur, en kort i høj tempo og en interval, måske også nogle bakker og slå din egen rekord, købe løbeur og i øvrigt melde dig til et løb eller halvmaraton så du rigtig kan træne op og og og….

STOOOOOOOP!

Flammen er gået ud for længst og du tænder modløst for Netflix og henter isbøtten.

Sæt begrænsninger i starten, så du mærker flammen blive større og tag kun kedelige/hårde/nye ting ind, når/hvis bålet er stort nok til det.

Lidt er altid bedre end ingenting!