Kompensation – en farlig fristelse

Når man mister kontrollen med mad og spiser for meget eller forkert ift. hvad man havde planlagt, så er defaulten at kompensere.

Det er ofte noget med nogle løfter om at man skal spise mindre eller sundere og/eller træne mere de kommende dage.

Dét er mildest talt uheldigt 😣

Hvorfor?

Fordi meget overspisning kommer PÅ GRUND AF forbud (i morgen skal jeg ikke spise noget efter aftensmaden), restriktioner (de næste dage må jeg nøjes med 1200 kalorier) eller påbud (jeg skal spise 600 grøntsager om dagen og træne mindst tre gange resten af ugen).


Det er trodsreaktion så man kan føle, at man bestemmer selv, men er ufrivillig 😒


Altså at man kan risikere, at man laver lige præcis det der skal til for at lave en ny overspisning – i forsøget på PRÆCIS det modsatte.


Det vil sige, at hvis man gerne vil spise MINDRE, kan den bedste måde være IKKE at kompensere.


Whaaaat❓❓


Ja, det er lidt som at man har spildt et glas vand, men skal modstå at tørre det op, fordi det at tørre op gør at du vælter et nyt glas – altså at fortsætte din spisning dagen efter SOM OM INTET ER HÆNDT (nysgerrighed er self velkomment).

Det er kontra-intuitivt ikke at skulle “rette op på fejlen”/“gøre det godt igen” og dermed pisse svært (jeg mener selvfølgelig ikke at overspisningen rent faktisk ER en fejl, just to be clear ❤️).


Men hvis ikke man lærer det, så risikerer man at det fortsætter i årevis:

Overspisning pga. restriktioner ->

restriktioner pga. overspisning ->

overspisning pga. restriktioner osv.

🤯


Det giver ofte flere kilo på samlet set OG slider enormt hårdt på psyken.

Og det med psyken er langt hurtigere ægte farligt end det med vægtøgningen.


Man skal ikke fucke med mental health, that shit is dangerous for real y’all!❗️😵‍💫

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

KATRINE PÅ INSTAGRAM