Jeg låner lige det her badass broderi til en ret så vigtig pointe (synes jeg selv 🤓):

Du kender HELT sikkert at gå i den fælde, at du planlægger noget som bare ikke sker.

Vi har overordnet to dele af hjernen, som kan føles som to personer:

Den der planlægger og den der udfører.

Lad og sige, at du gik til en personlig træner og sagde du gerne ville i god form hurtigst muligt.

Han ville jo så kunne komme med alle mulige mere eller mindre sindssyge forslag. Fx at stå op kl. 5 om morgenen for at løbe 10 kilometer, træne to timers styrketræning og lige nuppe en times yoga, hver dag.

Og det er jo så nemt og logisk at gøre fordi, at det ikke er ham der skal gøre det!

(Vi leger i hvert fald lige det er en der ikke selv kunne drømme om selv at følge den plan).

Det er det samme der sker, nogle kalder det også ‘system 1 og 2’.

Så når vi planlægger er det simpelt, nemt og helt uden besvær fordi, at vi slet ikke tager alt det andet med af træthed, følelsesmæssige ting og det faktum at tingene ofte tager længere tid eller er mere bøvlede end vi forudser.

Der er mange måder at undgå det på.

Det kan både være, at når man har lavet en plan, så halverer man den (eller sætter dobbelt tid af til det).

Eller, at man venter med at planlægge til man er mere træt og dermed automatisk er mindre ambitiøs.

Eller, at man tænker ”hvad kan afholde mig fra det” eller andet ‘fældefinding’.

Et eksempel kunne være det med, at man efter ferie, fed mad og inaktivitet får et kæmpe skud energi og motivation i januar og så planlægger man alting efter at man bliver ved at have det sådan.

Men hvis du fik en lønbonus kun i januar ville det være ærgerligt at have faste udgifter som om, at alle måneder var med bonus – så ender det jo galt.

Måske man endda skulle prøve at planlægge efter de ‘dårlige’ perioder, hvor der ikke er så meget overskud.

For hvis du kan der, så kan du nok også i de gode perioder med overskud og så kommer du foran i stedet for altid at føle, at du er bagud 🙂