Jeg definerer overspisning som: ”Spisning du efterfølgende har dårlig samvittighed over”.
Den dårlige samvittighed kan både komme undervejs, lige efter eller længere tid efter, men der skal altså være et negativt følelsesmæssigt aspekt af det, for at det er overspisning, og ikke bare at du har spist meget.

Du kan fx spise en hel brunchbuffet eller tre portioner aftensmad, som ikke er overspisning, hvis du har det psykisk godt med det.

Den officielle definition

Den officielle definition (ud fra det diagnosesystem vi bruger i Danmark, som hedder ICD-10) hedder, at det både skal være ’’en mængde mad der helt klart er større, end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder’’, og at der skal være ’’ en følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

Så burde vi jo definere overspisning ud fra de kriterier, men jeg har oplevet utallige klienter have spist en lille mængde af noget, som de anså som værende en forkert fødevare, eller spist en for stor mængde af noget, som de anså som værende en rigtig fødevare, og have præcis samme reaktion.
Reaktionen er typisk ubehagelige tanker og følelser (dårlig samvittighed, nederlag, utilstrækkelighed, skam, selvbebrejdelse), og konsekvenserne er typisk endnu mere spisning enten direkte efter eller indirekte i form af, at der først er et forsøg på en restriktiv periode eller kur først.

Derfor arbejder vi ikke med, at det er mængden, der definerer, om det er en overspisning eller ej.

I forhold til at føle at man mister kontrollen, så giver det for mig mening, hvis det skal forstås som, at efterreaktionen er medregnet som en del af processen, da det som regel først er efter spisningen, at man ’’vågner op’’ og føler, at man ikke havde kontrol over, hvad der skete.

Det kan føles som at være ’’to personer’’ – den ene, den der nyder spisningen, og den anden, den der skælder ud bagefter. To personer som ikke forstår hinanden, og som er dybt uenige, når det kommer til, hvad der er bedst at gøre.

Tvangsoverspisning (BED)

Overspisning findes i mange forskellige grader og er det slemt nok, er det en spiseforstyrrelse, der på engelsk hedder ’’Binge eating disorder’’ (BED) og på dansk ’’Tvangsoverspisning’’ (bliver anerkendt i 2022).

Kriterierne for BED er:

A. Gentagne episoder med overspisning.

B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

1. At spise meget hurtigere end normalt.

2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.

3. At spise store mængder mad uden at følge fysisk sult.

4. At spise alene fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.

5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C: Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

D: Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

E: Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa og forekommer ikke kun som en del af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa.

Hvilken hjælp er der?

Der er på nuværende tidspunkt ikke meget hjælp at hente med tilskud fra det offentlige, men har du økonomisk mulighed, så tilbyder jeg kognitiv kostvejledning.

De fleste af mine klienter er ikke ’’syge nok’’ til, at de har en decideret spiseforstyrrelse, men de har en grad af overspisning, som modarbejder eller umuliggør et vægttab og/eller som tærer på dem psykisk.

Har du BED (eller bulimi), så skal der først tages en snak om, om forløbet vil være hjælpsomt for dig, eller om du skal sendes videre (jeg tager ikke imod nogen med anoreksi).