Frøen i gryden (besværlig aftensmad)

Du kender måske historien om frøen i gryden.

At hvis en frø hopper ned i en gryde med kogende vand, så hopper den op med det samme, men hvis det er koldt vand og man varmer vandet op stille og roligt, lægger den ikke mærke til det før det er for sent 🐸☠️

Det er noget af det det sker hos mange af mine klienter ift. madregler – at man stille og roligt får taget alt muligt skidt og møg med sig fra slankekure, sundhedsråd, dameblade osv.

Et klassisk sted er aftensmaden.
Symptomerne på at “grydevandet er blevet varmt” er fx at du før har elsket at lave mad, men nu hader det, ser madplaner som uoverskuelige at lave, at det stresser, dræner eller fylder alt for meget i hovedet.

Årsagerne kan så være alle mulige indre krav, regler og forventinger, der gør det overdrevet bøvlet og nærmest umuligt at lave “korrekt” aftensmad.

Der kan være regler om:
– Sundhed (fx at der ikke må steges)
– Vægttab (fx at det skal indeholde grøntsager)
– At der skal være noget alle i familien kan lide
– Dyrevelfærd (fx at det skal være vegetarisk/vegansk)
– Klima/miljø (fx at det ikke må være fløjet ind eller skal være økologisk)
– Mængder (fx at der skal være nok til rester)
– Madpakkevenligt (fx at det skal smage godt koldt)
– Variation (fx at det ikke bare skal være de samme 5-10 retter)
– Madspild (fx at der er bestemte ting der skal bruges)
Osv. 😵‍💫😮‍💨🤯

(Og hvis du har det sådan med aftensmaden, har du sikkert også en masse regler for når du køber ind, de andre måltider og alle mulige andre områder af livet). Og så er det altså no fuggin wonder at det er så besværligt!

Så start evt. med at gøre “den høje vandtemperatur” klar for dig, ved at afdække hvor mange regler der er for aftensmaden. Prøv så at finde ud af hvilke der skaber problemer og start med én af dem ift. at ændre/fjerne reglen gennem bevidste valg.

Det kan kræve at det bliver klart for dig hvad konsekvensen kan være af IKKE at gøre noget ved det.

Ender det i pizza og dårlig samvittighed?
Ender det med at al mental energi er brugt på aftensmaden, så du intet andet kan?
Ender det med dårlig søvn?

Jeg lover, at det er federe at være den kloge frø der hopper ud i tide.

Hvilke problematiske regler har du (/haft)?

Tags:
1 Kommenter
  • Marianne
    Udgivet 19:07h, 30 oktober Svar

    Mine regler:
    1. Plantebaseret (dvs. mad baseret på hele planter; altså ikke raffineret fedt, mel, sukker osv.)
    2. Nemt
    3. Skal smage fantastisk
    4. Ikke for dyrt
    5. Nok til 2 dage og gerne nok til madpakken også
    6. Ikke tilsat salt
    7. Variation

    Jeg har det som du skriver herover: Jeg plejede at elske at lave mad, men nu hader jeg det og er faktisk helt stoppet. Jeg håber at jeg finder gnisten igen efterhånden som jeg får nedbrudt alle mine regler 🙂

Skriv en kommentar