Forbud og restriktioner

Forbud og restriktioner (hjælp til overspisning)

Jeg har forsøgt at lave en model for, hvordan mange (ikke alle) reagerer på forbud og restriktioner.

Men først vil jeg definere de to ord, for der er åbenbart meget forskellige opfattelser af de ord:

Forbud: Det er noget, du ikke må få – altså en 0-mængde.

Fx “jeg må ikke spise kulhydrat”, “ingen fløde i kaffen”.

Restriktion: Der er noget, du kun må få i en begrænset mængde, kontekst eller tidsperiode.

Fx:

– “Jeg må max få én portion aftensmad/ét stykke frugt om dagen” (mængde).

– “Jeg må kun få dessert, når jeg spiser ude” (kontekst).

– “Jeg må kun drikke vin i weekenden” (tidsperiode).

F & R kan lede til ufrivillig trodsspisning eller smugspisning, hvilket giver dårlig samvittighed og “selv-skældud” (“Det var dumt, typisk dig, hvorfor kan du ikke bare lade være, du er så doven og svag”).

For at prøve at komme ud af skammens helvede går vi enten tilbage til F & R og kører videre i dén onde cirkel eller forsøger at dulme ved at spise mere og kører dermed videre i dén onde cirkel (se begge på tegningen).

Så det bekymrer mig, når der i det nye afsnit af “Fede forhold” snakkes om følelsesmæssig spisning, og de så laver betingelser for, at netop dét kan forværres.

Eksempel:

Det påstås i programmet, at Pepsi Max øger sukkertrangen (dette er dog IKKE et faktum, snarere tværtimod).

Der bliver sagt: “I ved godt, at det ikke er sundt” (det er heller ikke usundt, og det er i øvrigt et fornuft-argument, der sjældent ændrer adfærd, fx som “du kan få kræft” sjældent stopper en ryger), og der vejledes til ingen Pepsi Max i hverdagen (tidsperiode-restriktion).

Isabell siger om det: “Det er grænseoverskridende og angstprovokerende”, “hele min verden er kollapset”, “det er sådan en stor mundfuld”, “det er det værste af det værste” – alt i alt noget der tyder på, at hun er i stor risiko for at ende i en af de to cirkler, som ofte leder til både at tage på og at skade sit selvværd.

Mit budskab er: Hvis du reagerer på F & R, så vid, at det ikke er noget, du selv vælger, og det er dermed ikke grund til selvbebrejdelse.

Du mangler IKKE rygrad, du mangler viden om ufrivillige reaktionsmønstre, så du kan vælge at gå ad andre veje, der fungerer for dig, hvor du har kontrollen både nu og på sigt 🌿

Mere fakta og hjælp til overspisning

Hvad er overspisning
Hvad er overspisning?

Jeg definerer overspisning som: ”Spisning du efterfølgende har dårlig samvittighed over”.Den dårlige samvittighed kan både komme undervejs, lige efter eller længere tid efter, men der skal altså være et negativt følelsesmæssigt aspekt af det, for at det er overspisning, og ikke bare at du har spist meget. Du kan fx spise en hel brunchbuffet eller tre portioner aftensmad, som ikke er overspisning, hvis du har det psykisk godt med det.

Læs mere >>
Branden
Branden (hjælp til overspisning)

Overspisning har mange årsager, og en af dem er ubehagelige følelser. Hvad er følelsesmæssig overspisning? Du har måske hørt ordet ’trøstespisning’, som dækker over, at man søger trøst i maden, når man er ked af det. Men følelsesmæssig overspisning er meget bredere end det. Det kan være at spise, når man er frustreret, irriteret eller vred, når man skammer sig (fx over sin krop), når man føler sig magtesløs, når

Læs mere >>
Sofareglen
Sofareglen (hjælp til overspisning)

Overspisning har mange årsager. En af dem er den stressende dårlige samvittighed, der hver aften siger, at du ikke må slappe af, før du har ordnet det hele.  Alt det du burde Måske kender du det, at din krop er som cement, når du først har sat dig i sofaen efter en lang dag på arbejdet. Du kan ikke rokke dig ud af stedet trods utallige tanker om, at du

Læs mere >>
Boomerang
Boomerang-effekten (hjælp til overspisning)

Der findes mange årsager til overspisning. En af dem er restriktive perioder.  Du har sikkert hørt, at de fleste tager kiloene på igen efter en slankekur eller lignende (ofte plus ekstra), selvom det absolut ikke var planen. Men hvorfor er det sådan? Hvordan leder slankekure og andre restriktive perioder til overspisning og manglende motion, er det ikke bare at få sig noget rygrad? Det stritter af motivation! Nu er det

Læs mere >>
Den onde trekant
Den onde trekant (hjælp til overspisning)

Hvordan fixer kostvejlederen lige den? For fire år siden satte jeg mig for at hjælpe andre med spisning, som de ikke selv havde kontrol over. Jeg vidste efter min egen tvangsoverspisning, at svarene ikke lå i lowcarb, kostplaner, forbud, kalorietælling eller styrketræning. Det var meget mere kompliceret, og jeg ville udvikle værktøjer sammen med mine klienter, som de alle kunne bruge SELV. Altså hjælp til selvhjælp og IKKE compliance, som

Læs mere >>
Stabilt blodsukker
Handler det om stabilt blodsukker?

“Hvis du har cravings om eftermiddagen, så er det, fordi dit blodsukker er lavt”. “Din lyst til søde sager handler om, at du ikke har et stabilt blodsukker.” “Hvis du spiser sukker, så stiger dit blodsukker meget og falder lynhurtigt til ned under normalniveauet. Så vil kroppen have det op igen hurtigst muligt ved at spise sukker.” “Det er bedst at spise mange små måltider, så blodsukkeret er stabilt.” Du

Læs mere >>
Tags:
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar