Don’t grow up

“Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle – vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege” (Gunnar “NU” Hansen) 💔

Jeg bliver så ked over, at så mange voksne lider af “voksenliv”.

Hamsterhjul, stress på arbejdet, druknen i pligter, tankemylder, en fyldt kalender, følelsen af utilstrækkelighed, køre på reservetank, hænge i med neglene og så liiiige en slankekur oveni til at fjerne den sidste smule glæde 🥵

Det er som om, at vi har glemt at husholdning før i tiden var et FULDTIDSjob, som vi nu undrer os over hvorfor hulan vi ikke lige formår at få det klemt perfekt ind mellem to andre fuldtidsjobs.

Hvornår har du sidst haft grineflip?
Hvornår har du sidst følt dig levende og energisk?
Glædet dig til at være sammen med dine børn?
Hvad skal der til for, at livet ikke bare bliver én lang to-do-liste der skal overstås?

Jeg har nogle bud:

1. Se drivkraften bag at du bliver ved, som angst.
Angsten for ikke at gøre det godt nok og at blive “smidt ud af flokken”.
Altså: ikke undervurder hvad du har med at gøre.

2. Spørg din indre vagthund om konsekvenser.
Nogle vil være lidt utydelige, så man skal grave:

Eks: “Jeg er NØDT TIL at vaske tøj”

Hvorfor?
(Hvilken konsekvens)

“Øh ellers ender det med at der ikke er noget rent tøj??”
(Umiddelbar konsekvens)

Og hvad sker der ved det?
(Gravearbejde)

“JA SÅ SKAL MIN SØN I VUGGESTUEN MED BESKIDT TØJ??”

Ja og hvad sker der ved det?

“Så bliver der lavet en indberetning til kommunen og de kommer og fjerner mit barn”

– Aaaah, dér var den, vi skulle bare grave efter den.

Så kan man lave realitetscheck på det og nogle gange vil det være nok til, at man lader vasketøjet ligge til fordel for den gode bog, opladning på sofaen eller et venindebesøg.


Hvis det ikke er nok, kan man undersøge det vagthunden IKKE kan se:
Hvad er konsekvensen af, at du bruger din aften på vasketøj i stedet for at lade op?
At du kommer for sent i seng, fordi du ikke er klar til at sove?
Eller kommer et skridt tættere på depression, fordi et liv der udelukkende er pligter virker meningsløst?

Så er det et OPLYST valg 🙏🏻

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar