
22 apr Det skal tilpasses dig! Ikke omvendt!
Uhørt forslag:
Det er mad og motion, der skal tilpasses DIG, og ikke dig der skal tilpasse dig en bestemt måde at spise og motionere på (hvis altså det er noget, der gerne skal glide lettere, holde på sigt og ikke være en umulig kamp).
Det bliver jeg sjældent populær af at sige, fordi alt for mange er overbevist om, at de er forkerte, som de er, og dermed er NØDT til at ændre sig selv for at passe ind.
Dermed føles det farligt, grænseoverskridende og nærmest provokerende, at nogen kommer og siger noget andet.
Men forestil dig, hvor meget lettere livet ville blive, hvis det var sådan, du tænkte?
Så ville du kunne få dig et kritisk filter, en “dørmand”, som kun lukkede de ting ind, som passer til dig og gør dig godt.
Du behøvede ikke engang blive irriteret eller frustreret, når andre gjorde noget andet eller havde en holdning om noget, du burde.
Eksempel: Måltidsantal
Nogle mener, at du skal spise 5-6 måltider om dagen, andre at du max skal spise 3 gange om dagen.
Så tager du stilling til hvor mange måltider, der passer dig.
Trives du bedst med at småspise lidt hele dagen og kan ikke spise så meget men bliver hurtig sulten igen, så er 5-6 små måltider nok det bedste for dig.
Synes du, at det er besværligt og kræver for meget planlægning, stillingtagen og forberedelse at spise mange gange og føler en ro i ikke at skulle tænke på mad længe, så er 3 måltider om dagen nok bedst.
(Eller 10 måltider om dagen/ét måltid hver anden dag, hvis vi lige skal trække det ud).
Eksempel: Motion
Nogle mener, at styrketræning er det vigtigste, nogle at det er konditionstræning, andre at det er antallet af skridt eller yoga.
Du tager din dørmand frem:
Hvad kan du lide? Hvad er dine erfaringer? Hvad er dine praktiske omstændigheder?
Hvis du hader at løbe, men du elsker at gå tur, så vælg det.
Hvis du ikke kan lide at være i fitnesscenter, men du godt kan lide badminton, så vælg det.
Kan det ikke fungere med motion i hverdagen, så vælg, at det kun er i weekenden.
Eksempel: Søde sager
Du har med hjemmefra, at der skal være fredagsslik og går og “holder ud” hver dag indtil fredag, hvor du spiser lige indtil, du får ondt i maven.
Måske er det bedre med lidt slik hver aften i stedet.
Tænk over det? ☺️
Mere fakta og hjælp til overspisning

Hvad er overspisning?
Jeg definerer overspisning som: ”Spisning du efterfølgende har dårlig samvittighed over”.Den dårlige samvittighed kan både komme undervejs, lige efter eller længere tid efter, men der skal altså være et negativt følelsesmæssigt aspekt af det, for at det er overspisning, og ikke bare at du har spist meget. Du kan fx spise en hel brunchbuffet eller tre portioner aftensmad, som ikke er overspisning, hvis du har det psykisk godt med det.

Branden (hjælp til overspisning)
Overspisning har mange årsager, og en af dem er ubehagelige følelser. Hvad er følelsesmæssig overspisning? Du har måske hørt ordet ’trøstespisning’, som dækker over, at man søger trøst i maden, når man er ked af det. Men følelsesmæssig overspisning er meget bredere end det. Det kan være at spise, når man er frustreret, irriteret eller vred, når man skammer sig (fx over sin krop), når man føler sig magtesløs, når

Sofareglen (hjælp til overspisning)
Overspisning har mange årsager. En af dem er den stressende dårlige samvittighed, der hver aften siger, at du ikke må slappe af, før du har ordnet det hele. Alt det du burde Måske kender du det, at din krop er som cement, når du først har sat dig i sofaen efter en lang dag på arbejdet. Du kan ikke rokke dig ud af stedet trods utallige tanker om, at du

Boomerang-effekten (hjælp til overspisning)
Der findes mange årsager til overspisning. En af dem er restriktive perioder. Du har sikkert hørt, at de fleste tager kiloene på igen efter en slankekur eller lignende (ofte plus ekstra), selvom det absolut ikke var planen. Men hvorfor er det sådan? Hvordan leder slankekure og andre restriktive perioder til overspisning og manglende motion, er det ikke bare at få sig noget rygrad? Det stritter af motivation! Nu er det

Den onde trekant (hjælp til overspisning)
Hvordan fixer kostvejlederen lige den? For fire år siden satte jeg mig for at hjælpe andre med spisning, som de ikke selv havde kontrol over. Jeg vidste efter min egen tvangsoverspisning, at svarene ikke lå i lowcarb, kostplaner, forbud, kalorietælling eller styrketræning. Det var meget mere kompliceret, og jeg ville udvikle værktøjer sammen med mine klienter, som de alle kunne bruge SELV. Altså hjælp til selvhjælp og IKKE compliance, som

Handler det om stabilt blodsukker?
“Hvis du har cravings om eftermiddagen, så er det, fordi dit blodsukker er lavt”. “Din lyst til søde sager handler om, at du ikke har et stabilt blodsukker.” “Hvis du spiser sukker, så stiger dit blodsukker meget og falder lynhurtigt til ned under normalniveauet. Så vil kroppen have det op igen hurtigst muligt ved at spise sukker.” “Det er bedst at spise mange små måltider, så blodsukkeret er stabilt.” Du
Ingen kommentarer