Branden

Branden (hjælp til overspisning)

Overspisning har mange årsager, og en af dem er ubehagelige følelser.

Hvad er følelsesmæssig overspisning?

Du har måske hørt ordet ’trøstespisning’, som dækker over, at man søger trøst i maden, når man er ked af det. Men følelsesmæssig overspisning er meget bredere end det.

Det kan være at spise, når man er frustreret, irriteret eller vred, når man skammer sig (fx over sin krop), når man føler sig magtesløs, når man er stresset, når man oplever angsten for, at andre synes noget dårligt om en, bliver forskrækket, skuffet, ærgerlig, jaloux osv.

Jeg har valgt at brede følelsesmæssig spisning mere ud til, at det ikke kun er følelser, men også andre former for ubehag, der kan dulmes med mad. Det kunne være træthed, kedsomhed/rastløshed og smerter.

Og når jeg siger mad, så mener jeg også søde sager, snacks, sodavand og vin.

Det er meget svært at arbejde sig ud af følelsesmæssig spisning, men jeg vil gerne dele et af de værktøjer, jeg bruger (’’branden’’).

Bare husk, at det ikke er så simpelt, som det lyder – jeg har hele forløb, som udelukkende handler om at lære at bruge det værktøj til at tage magten over maden, og det hele sker altså ikke over night.

Branden

Når man skal slukke en ildebrand, er der overordnet tre steps:

  1. Først skal du vide, at der er en ildebrand i gang ved fx at lugte røg eller høre en brandalarm.
  2. Så skal du finde ud af, hvor den er, hvor stor den er, og hvad der er ild i, så du bedre kan vurdere hvilken form for brandslukning der er bedst i situationen fx vand, brandtæppe eller pulverslukker.
  3. Til sidst kommer selve brandslukningen.

Hvis vi nu leger, at ubehag er en indre ildebrand, så er mad brandslukningen.

Det behøver ikke at være et problem, altså man kan have det fint med det, men for mange er der konsekvenser som ekstra kilo, øget ’usundhed’ og dårlig samvittighed (skam). Dårlig samvittighed er en ny ildebrand, som leder til mere mad som brandslukning, som giver dårlig samvittighed, og sådan kan det blive ved.

Hvordan bruger man “branden” som værkstøj ift. spisning?

Lad os prøve at lave de samme tre trin bare for de indre ildebrande i stedet.

Så vil den hedde:

  1. Opdag (’’brandalarmen’’) – der skal være noget, der fortæller dig, at der er noget ubehag (’’indre ildebrand’’) i gang. Det er fuldstændig nødvendigt for selv at tage styring.
    Det kunne fx være sukkertrang eller tanken: ’’Jeg skal liiige have et eller andet’’.
  2. Analysér (led efter branden) – så skal vi finde ud af, hvad det er for noget ubehag, for der er stor forskel på, hvad behovet er, når du skammer dig ift., når du er vred, når du er træt ift., at du keder dig.
    Der kan du både prøve at finde selve ubehaget men evt. også en trigger. En trigger er det, der har startet ubehaget – fx en kommentar, en handling eller en mail.
  3. Handling (’’brandslukning’’) – så er det om at finde ud af, hvad du skal gøre nu. Og det er her, det bliver rigtig svært, for når først den indre ildebrand er i gang, er der panik, ligesom der ville være, hvis det var en rigtig brand. Så der er meget lidt kapacitet og tid til at gøre noget som helst andet end det, du er vant til, som kunne være slik, chips, cola eller rødvin.

Hvordan kunne andre “brandslukninger” se ud end at spise?

Det er her, det bliver rigtig svært, for der er så vanvittig mange slags brandslukninger, og man skal finde sine helt egne. Når jeg har klienter, så gør jeg, hvad jeg kan for, at de selv finder frem til, hvilke handlinger de gerne vil øve sig på, og det er mit job at hjælpe dem til selv at se, hvilke fælder der kunne være, hvilken modstand der er i det, og hvad der kan gå galt, så de er forberedt med strategier, når det sker.

Så se forslagene her som inspiration og ikke nogen, der dikterer, hvad du burde:

Vrede – en form for afreagering, fx en gåtur, at skrive, slå i puden, brokke sig eller synge højt i bilen.

Ked af det – at græde, få trøst (fx en snak eller et kram), lægge sig under dynen.

Angst – vejrtrækningsøvelser, rolig musik, snakke med det indre barn der er bange.

Kedsomhed/Rastløshed – krea-hobby som håndarbejde, puslespil, bøger.

Skam – at blotte sig ved at sige det højt eller vise det frem, som man er bange for, at andre opdager.

Det lyder da meget nemt, så skal jeg bare gøre noget andet end at spise?

Der er så mange fælder i processen. Fx at tænke at det er nemt, for det leder til, at du undervurderer, hvad det kræver og dermed bliver skuffet og vred på dig selv (ny ildebrand, ond cirkel).

Det er også en fælde at tænke, at du skal gøre noget andet end at spise, for så bliver maden forbudt, og der kan komme trodsreaktion.

Andre fælder er at tro, at man kan sammenligne sig med andre, utålmodighed, vægttabsfokus, at vente på at omverdenen forstår, kun at gå efter handlinger der distraherer i stedet for at opløse følelserne og at tage munden for fuld. 

Det hele bliver lettere med hjælp, uanset hvor sælgeragtigt det må lyde.

For når man sidder i det selv, er det hele flettet sammen i et kaos af tanker, følelser og kropsfornemmelser, og det at have en udefra der kan bevare overblikket, afklare, guide og holde fokus, kan være altafgørende for, hvor længe det tager (og hvordan du har det undervejs).

Du kan starte med at eksperimentere selv evt. læse min bog om værktøjer til overspisning, og så kan du overveje at tage et forløb kognitiv kostvejledning til at komme resten af vejen – altså til du ”kan selv”. 

Mere fakta og hjælp til overspisning

Kompensation – en farlig fristelse

Når man mister kontrollen med mad og spiser for meget eller forkert ift. hvad man havde planlagt, så er defaulten at kompensere. Det er ofte noget med nogle løfter om at man skal spise mindre eller sundere og/eller træne mere de kommende dage. Dét er mildest talt uheldigt 😣 Hvorfor? Fordi meget overspisning kommer PÅ GRUND AF forbud (i morgen skal jeg ikke spise noget efter aftensmaden), restriktioner (de næste

Læs mere >>
Zoom-ud
Zoom ud (hjælp til overspisning)

Der er virkelig mange, der “zoomer ind” på maden, når der er et ønske om vægttab 🔎Fx på hvor mange kalorier der er i, eller hvad maden består af ift. kulhydrat/stivelse/sukker/protein/grøntsager/fedt osv. Forståeligt nok, da det er jo er det, vi bliver tudet ørene fulde med af diverse “kosteksperter” og “slankeguruer”.Men det er ofte en fælde! ⛔️ Lad os sige, at du spiser kød og grøntsager.Det giver meget mæthed for

Læs mere >>
Hvordan-stopper-jeg-med-at-spise-når-jeg-først-er-gået-i-gang__
“Hvordan stopper jeg med at spise, når jeg først er gået i gang?” (hjælp til overspisning)

“Det er som om, at der er noget andet, der tager over, når jeg går i gang med at spise”. “Det er ligegyldigt, hvor meget jeg prøver at stoppe mig selv, fortælle mig selv at det skal jeg ikke eller virkelig gerne VIL stoppe”. “Bare lige ét stykke mere, én bid mere, en lille portion mere”. “Jeg ved udmærket godt, hvordan jeg får det bagefter”. “Jeg kan endda ofte mærke,

Læs mere >>
KETO-OG-LOW-CARB-1
Keto og low carb – godt til vægttab?

Jeg er ked af at være den, der kommer med dårlige nyheder.Men nogen må jo! Kostprincipper og kure med lidt eller ingen kulhydrat er meget populære.De fleste oplever, at kiloene rasler af nærmest med det samme, og når man først har set det på vægten og mærket det på tøjet, så er der ikke nogen idioter, der skal komme og fortælle, at det ikke virker!Jeg forstår det godt. Men der

Læs mere >>
SÅ-KAN-DET-OGSÅ-BARE-VÆRE-LIGE-MEGET
“Så kan det også bare være lige meget” (hjælp til overspisning)

“Hvis ikke jeg kan gøre det perfekt, så kan det også bare være lige meget” 🤯 Er det noget, du genkender? Og kan du måske se, at alt-eller-intet-tankegangen skaber store problemer for dig? Det mest klassiske eksempel er nok at sætte sig for ikke at spise noget sukker. Så kommer du til det alligevel, og når du har spist lidt, kan du lige så godt spise resten – efterfuldt af

Læs mere >>
Hvad gør du bagefter
Hvad gør du bagefter? (hjælp til overspisning)

I arbejdet med overspisning handler det om at forstå behovet, man forsøger at stille med mad, for enten at vælge maden bevidst, vælge noget andet eller en blanding.Men noget, som mange ikke ved, ikke forstår eller glemmer, er, at man VIL “fejle” utallige gange i processen. Når man ender med at slukke ildebranden med mad uden selv at have valgt det, så kommer den farlige efterreaktion, nemlig skam (dårlig samvittighed).Det

Læs mere >>
Tags:
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar