Branden

Branden (hjælp til overspisning)

Overspisning har mange årsager, og en af dem er ubehagelige følelser.

Hvad er følelsesmæssig overspisning?

Du har måske hørt ordet ’trøstespisning’, som dækker over, at man søger trøst i maden, når man er ked af det. Men følelsesmæssig overspisning er meget bredere end det.

Det kan være at spise, når man er frustreret, irriteret eller vred, når man skammer sig (fx over sin krop), når man føler sig magtesløs, når man er stresset, når man oplever angsten for, at andre synes noget dårligt om en, bliver forskrækket, skuffet, ærgerlig, jaloux osv.

Jeg har valgt at brede følelsesmæssig spisning mere ud til, at det ikke kun er følelser, men også andre former for ubehag, der kan dulmes med mad. Det kunne være træthed, kedsomhed/rastløshed og smerter.

Og når jeg siger mad, så mener jeg også søde sager, snacks, sodavand og vin.

Det er meget svært at arbejde sig ud af følelsesmæssig spisning, men jeg vil gerne dele et af de værktøjer, jeg bruger (’’branden’’).

Bare husk, at det ikke er så simpelt, som det lyder – jeg har hele forløb, som udelukkende handler om at lære at bruge det værktøj til at tage magten over maden, og det hele sker altså ikke over night.

Branden

Når man skal slukke en ildebrand, er der overordnet tre steps:

  1. Først skal du vide, at der er en ildebrand i gang ved fx at lugte røg eller høre en brandalarm.
  2. Så skal du finde ud af, hvor den er, hvor stor den er, og hvad der er ild i, så du bedre kan vurdere hvilken form for brandslukning der er bedst i situationen fx vand, brandtæppe eller pulverslukker.
  3. Til sidst kommer selve brandslukningen.

Hvis vi nu leger, at ubehag er en indre ildebrand, så er mad brandslukningen.

Det behøver ikke at være et problem, altså man kan have det fint med det, men for mange er der konsekvenser som ekstra kilo, øget ’usundhed’ og dårlig samvittighed (skam). Dårlig samvittighed er en ny ildebrand, som leder til mere mad som brandslukning, som giver dårlig samvittighed, og sådan kan det blive ved.

Hvordan bruger man “branden” som værkstøj ift. spisning?

Lad os prøve at lave de samme tre trin bare for de indre ildebrande i stedet.

Så vil den hedde:

  1. Opdag (’’brandalarmen’’) – der skal være noget, der fortæller dig, at der er noget ubehag (’’indre ildebrand’’) i gang. Det er fuldstændig nødvendigt for selv at tage styring.
    Det kunne fx være sukkertrang eller tanken: ’’Jeg skal liiige have et eller andet’’.
  2. Analysér (led efter branden) – så skal vi finde ud af, hvad det er for noget ubehag, for der er stor forskel på, hvad behovet er, når du skammer dig ift., når du er vred, når du er træt ift., at du keder dig.
    Der kan du både prøve at finde selve ubehaget men evt. også en trigger. En trigger er det, der har startet ubehaget – fx en kommentar, en handling eller en mail.
  3. Handling (’’brandslukning’’) – så er det om at finde ud af, hvad du skal gøre nu. Og det er her, det bliver rigtig svært, for når først den indre ildebrand er i gang, er der panik, ligesom der ville være, hvis det var en rigtig brand. Så der er meget lidt kapacitet og tid til at gøre noget som helst andet end det, du er vant til, som kunne være slik, chips, cola eller rødvin.

Hvordan kunne andre “brandslukninger” se ud end at spise?

Det er her, det bliver rigtig svært, for der er så vanvittig mange slags brandslukninger, og man skal finde sine helt egne. Når jeg har klienter, så gør jeg, hvad jeg kan for, at de selv finder frem til, hvilke handlinger de gerne vil øve sig på, og det er mit job at hjælpe dem til selv at se, hvilke fælder der kunne være, hvilken modstand der er i det, og hvad der kan gå galt, så de er forberedt med strategier, når det sker.

Så se forslagene her som inspiration og ikke nogen, der dikterer, hvad du burde:

Vrede – en form for afreagering, fx en gåtur, at skrive, slå i puden, brokke sig eller synge højt i bilen.

Ked af det – at græde, få trøst (fx en snak eller et kram), lægge sig under dynen.

Angst – vejrtrækningsøvelser, rolig musik, snakke med det indre barn der er bange.

Kedsomhed/Rastløshed – krea-hobby som håndarbejde, puslespil, bøger.

Skam – at blotte sig ved at sige det højt eller vise det frem, som man er bange for, at andre opdager.

Det lyder da meget nemt, så skal jeg bare gøre noget andet end at spise?

Der er så mange fælder i processen. Fx at tænke at det er nemt, for det leder til, at du undervurderer, hvad det kræver og dermed bliver skuffet og vred på dig selv (ny ildebrand, ond cirkel).

Det er også en fælde at tænke, at du skal gøre noget andet end at spise, for så bliver maden forbudt, og der kan komme trodsreaktion.

Andre fælder er at tro, at man kan sammenligne sig med andre, utålmodighed, vægttabsfokus, at vente på at omverdenen forstår, kun at gå efter handlinger der distraherer i stedet for at opløse følelserne og at tage munden for fuld. 

Det hele bliver lettere med hjælp, uanset hvor sælgeragtigt det må lyde.

For når man sidder i det selv, er det hele flettet sammen i et kaos af tanker, følelser og kropsfornemmelser, og det at have en udefra der kan bevare overblikket, afklare, guide og holde fokus, kan være altafgørende for, hvor længe det tager (og hvordan du har det undervejs).

Du kan starte med at eksperimentere selv evt. læse min bog om værktøjer til overspisning, og så kan du overveje at tage et forløb kognitiv kostvejledning til at komme resten af vejen – altså til du ”kan selv”. 

Mere fakta og hjælp til overspisning

Kalorietælling

Jeg har en oplevelse af, at rigtig mange ser det at lære at tælle kalorier, som en god ting helt uden “bivirkninger” og dermed noget der læres og anbefales vidt og bredt, uden forbehold. Jeg så fx en sige noget med, at det var ligesom at have en bestemt mængde penge hver dag, som man selv kunne vælge hvad man ville bruge på, som logisk giver mening. Og jo, det

Læs mere >>
EN-AF-DE-MEST-OVERSETE-ÅRSAGER-TIL-OVERSPISNING
Ensomhed (en overset årsag til overspisning)

Til mine foredrag om følelsesmæssig spisning er der ofte en, der rystende og nervøs siger “ensomhed”, når jeg spørger efter følelser, der kan spises på. Så snart ordet er sagt, så er det, som om resten af publikum ånder lettet op. Jeg ved godt, at det er tabubelagt og enormt svært at snakke om, men jeg lover, at øvelse gør mester! Det er også svært at lytte på, fordi der

Læs mere >>
cake-1746435_1920
Kan man hygge sig uden at spise? (hjælp til overspisning)

Mange af os har det sådan, at det bare ikke er rigtig hygge, før der er en skærm og noget lækkert spiseligt (eller drikkeligt).Den der “Aaah” -følelse af at NU er det weekend, nu har man fri, nu kan man ENDELIG give slip og elske livet for en stund. Det skaber dog ofte konflikt i hovedet, hvis man også har et ønske om at tabe sig (eller spise mindre/anderledes af

Læs mere >>
At stå på ét ben (hjælp til overspisning)
At stå på ét ben (hjælp til overspisning)

Når jeg arbejder med følelsesmæssig spisning, prøver jeg at forklare det sådan her: Forestil dig, at du står på ét ben. Det ben bærer hele din vægt og er det, der gør, at du kan stå op. Hvis det ben er mad, og du gerne vil tabe dig, så er der to scenarier: Enten lykkes det dig, og så knækker du sammen, eller også lykkes det dig ikke, og du

Læs mere >>
Motivations bålet

Forestil dig, at motivationen til at dyrke motion har været et stort, livligt bål da du var lille. Du løb rundt i haven, klatrede i træer og legede fange – helt uden at tænke i at forbedre din kondition, få stærkere arme eller at blive tynd. Det store bål kunne godt tåle regnvejr og blæst – hvis du skrabede knæet græd du og løb videre. Gennem livet har bålet fået

Læs mere >>
Dårlige-undskyldninger
Dårlige undskyldninger (hjælp til overspisning)

Der er ofte nogle ting, der styrer vores adfærd, som er enormt svære at arbejde med – IKKE fordi, at de er svære at ændre.Men fordi at de at de er svære at erkende som reelle årsager til, at man gør, som man gør.Hjernen siger, at det er åndssvagt, latterligt eller at det er en dårlig undskyldning og det skaber skam og overspisning.Det gode er, at det svære er overstået,

Læs mere >>
Tags:
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar