At stå på ét ben (hjælp til overspisning)

At stå på ét ben (hjælp til overspisning)

Når jeg arbejder med følelsesmæssig spisning, prøver jeg at forklare det sådan her:

Forestil dig, at du står på ét ben. Det ben bærer hele din vægt og er det, der gør, at du kan stå op. Hvis det ben er mad, og du gerne vil tabe dig, så er der to scenarier:

Enten lykkes det dig, og så knækker du sammen, eller også lykkes det dig ikke, og du skammer dig.
Pest eller kolera!

Det er der, det er galt med hele vægttabs-livsstils-sundheds-branchen. Der er konstant fokus på de hurtige løsninger, symptombehandling og på at fjerne mad – uden at forstå, hvad mad gør.

Hvis du vil ud af følelsesmæssig spisning, så start med at acceptere, at mad er det ben, du står på.
Dvs. INGEN skam, INGEN dårlig samvittighed, INGEN sammenligning og INGEN selvbebrejdelse.
Men ren logik – “hvis jeg ikke står på dette ben, så knækker jeg”.

Skift så fokus til det ANDET ben. På at få det tættere til jorden, begynde at støtte let på det og til sidst kunne fordele vægten ligeligt på de to ben.
Det er et støtteben til maden, så behovet for at spise for at dulme bliver mindre.

Derudover vil det ofte medføre en masse andre lækre gevinster såsom mental styrke (hvis du fx lærer at sige fra), mindre sortsind og frustration (hvis du lærer at græde) og bedre connection med andre (og dermed mindre ensomhed), hvis du kan reache out (og bliver mødt/set/hørt).

Det kræver dog ofte, at du slipper tanken om at ERSTATTE maden (“hvad kan jeg gøre i stedet for”) og vender dig til tanken om at SUPPLERE maden (“hvad kan jeg gøre før/mens/efter jeg spiser”).

Måske tænker du så, at du gerne vil helt hen og KUN stå på det andet ben, så du slet ikke behøver mad til at dulme følelser, men det er altså kun de færreste, der kan nå dertil.

Men! At nå til en ligelig fordeling er ikke umuligt og at fjerne BEHOVET for halvdelen af maden (dvs. uden forbud, restriktioner og regler) er ofte nok til, at det ikke påvirker vægten.

Og prøv lige at tænke over dette: Hvordan faen har du klaret alt det, livet har budt på, kun ved at bruge MAD til at dulme? Hvordan er det ikke noget stærkere – stoffer, sprut osv.?

Måske er det på tide at give dig selv lidt credit. Også selvom omverdenen fatter brik 💚

📷 Karen Arnold

Tags:
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar