At glæde sig helt vildt til sin overspisning, planlægge og forberede en masse lækkerier og alligevel ende i selvhad bagefter

At ønske i hemmelighed at få anoreksi eller andre sygdomme, der gør, at man taber sig

At se serier eller andet til sent selv om man ved, at man så er træt dagen efter og dermed nok får endnu mere lyst til søde sager

At være hård ved sig selv og sige ting til sig selv, som man aldrig ville sige til andre

At alle forklaringer på, at man gør noget eller ikke gør noget, bare er dårlige undskyldninger

At man får lyst til at gå en tur, men så vælter det ind med krav om, fx hvor langt man skal gå, og så kan man ikke overskue det alligevel

At være den eneste i mødregruppen der ikke har smidt graviditetskiloene

At være rigtig god til at tage sig af andre men ikke af sig selv

At have en masse gode intentioner mht. krea-projekter (for at kunne fordybe sig for at afhjælpe stress og kedsomhed) men ikke få det gjort

At tænke “jeg har jo gjort det før” om sit vægttab, men glemme at situationer er en anden nu

At forsøge at komme ud af kalorietælling men det sidder fast

At tænke: “Du ved, at du får det skidt af det, hvorfor gør du det så alligevel?”

At tro at alle andre har styr på deres shit, at alle andre spiser korrekt og har kontrol, for det er jo det, man ser på Instagram

At ønske at man var den størrelse, man var, første gang man syntes, at man var for tyk

At være bange for at møde nogen i supermarkedet, som man kender, så indkøbet af snacks er præget af panik, eller man vælger et supermarked langt væk

Ikke at have lyst til sex fordi man har taget på og er bange for, at ens partner opdager det

At være mega bange for at ens børn bliver tykke, også selv om de skammer sig over at have det sådan

At være dårlig til at sige nej og få sagt ja til en masse, som man ikke har lyst til, så magtesløsheden sender en i overspisning